Hedvig Fredrika Bergendorff (1871-1944)

hfbFødt: 13. juli 1871 Måstad, Tving, Blekinge län, Sverige
Døbt: 23. juli 1871 Tving, Blekinge län, Sverige
Død : 30. november 1944 Hedemannsgade, Østerbro, København
Begravet: 6. december 1944 Vestre kirkegård, Nazareth sogn, København

Stilling: Vaskekone

Fader: Urmager Otto Ferdinand Bergendorff
Moder: Mathilda Sophia Petersdotter

 

 
Ægtefælle: Ukendt Viet: Ugift
Børn: Otto Ragnar Bergendorff Født: 24. april 1894, Tving, Blekinge län, Sverige
(ifølge Sveriges dödbog er datoen 24. marts 1894)
Død : 2. september 1982 Borgholm, Kalmar län, Öland
Otto Ragnar blev d. 1. november 1924 gift med Arla Tyra Linnéa, født 1. februar 1902 i Gärdlösa, Kalmar län, Öland, Sverige, og Tyra døde 2. december 1970 i Borgholm, Kalmar län, Öland. Parret får sønnen Arne Gustaf Ferdinand Bergendorff født 27. februar 1925 i Tving.
Skulle du være efterkommer af Otto og Tyra, så kontakt venligst
janhb@mail.danbbs.dk

Ægtefælle: Hedvig blev i Danmark gift med John Abraham Peterson d. 3. maj 1903, Fredens kirke, København.
Børn: Emilie Bergendorff Peterson Født: 12. september 1898, Fødselsstiftelsen, København
Peter Villiam Bergendorff Peterson Født: 7. oktober 1900, Skt. Johannes sogn, København
Margrethe Elisabeth Bergendorff Født: 29. november 1901, Lille Blegdamsvej, Fredens sogn, København
Ingeborg Peterson Født: 8. april 1903, Lille Blegdamsvej, Nazareths sogn, København
Ingeborg Margrethe Bergendorff Peterson Født: 2. juli 1904, Dosseringen, Fredens sogn, København
John Frederik Bergendorff Peterson Født: 4. juli 1906, Nazareths sogn, København
Christian Bergendorff Peterson Født: 6. marts 1909, Ryesgade, Nazareths sogn, København

Noter:
Hedvig Fredrika Bergendorff blev født som uægte datter af urmageren Otto Ferdinand Bergendorff fra Tving. Hendes gudfader var husbonden Hans Peterson fra Måstad.
Fredrikas moder, Mathilda, fik sin absolution i kirken den. 10. september 1871.
Absolution betyder, at kvinder der har født et barn, blev velsignet og “renset” af Gud.

Hedvig boede et stykke tid i Karlskrona, muligvis som pige i huset hos en familie.
Vi ved det ikke, men det kan være i Karlskrona, hun gik hen og blev med barn. Hedvig var hverken gift eller forlovet, så barnet bliver født uden for ægteskabet. Hun vendte dog tilbage til Tving for føde sønnen, Otto Ragnar Bergendorff, den 24. marts 1894.

Hedvig og John Abraham, blev gift den 3. maj 1903 i Fredens kirke i København. Hedvigs broder møllersvenden Gustaf Adolf Bergendorff, som da boede i Trepkasgade nr. 6, 4 sal, samt maskinarbejder Carl Svend Petersen, boende Lille Blegdamsvej nr. 13 første sal, var forlovere.
Lysningen for vielsen var bestilt den 11. Februar 1903 og fandt sted den 22. Februar og den 1. marts 1903. De blev viet af pastor Nyborg i Fredens Kirke.
Parret boede da på Lille Blegdamsvej nr. 13 5. sal.

Hedvig tog ophold i København i 1896. Hun forlod sin daværende 3-årige søn Otto i Tving. Sønnen var opkaldt efter bedstefaderen Otto Ferdinand Bergendorff.
Hvem der opfostrede sønnen Otto ved jeg ikke, men det må højst sandsynligt have været Otto og Mathilda, Hedvigs forældre. Hedvigs mor Mathilda dør først i 1930.

John Abraham var født i København den 31. december 1873. Efter meget lang tids søgning i kirkebøgerne (ca. 3 år), lykkedes det at finde ham født i Holmens sogn.
John Abraham blev døbt den 25. januar 1873 i Holmens Kirken. Han blev født udenfor ægteskabet af ugift fruentimmer Ida Aurora Peterson, boende Laksegade 35, 1. sal.
Hans faddere var Oline Petersen og Fru Sofie Hedvig Lund. Fadderne viser sig at være ubetydelige i familiemæssig sammenhæng, da de “kun” har været en familie, som Ida boede hos mens hun var i København for at føde sønnen Johan Abraham.
Muligvis kan hun havde været i huset her, eller hjemmet kan have været et sted hvor ugifte gravide piger kunne komme og føde i skjul.

rin-13 legsrulle for John Abraham PetersonLægdsrulle for John Abraham Peterson

 

 

I opsporingen af John Abrahams formodede fader, er Ida hverken at finde på adressen i 1870 eller i 1875.
Hun er som sunket i jorden. (Ida Aurora var født i Kalmar by, i Kalmar län i Sverige).
Idas navn dukker først op igen, ved vielsen mellem Hedvig og Johan, hvor der står at Johan er søn af ugift Ida Aurora i Kalmar i Sverige. (om hun er død eller flyttede tilbage til Kalmar vides ikke), men John Abraham blev sat i pleje hos bødker P. Rasmussen i Kartoffelrækkerne, hvornår vides ikke.
Kartoffelrækkerne blev bygget af B&W, og her var det kun tilladt at bo, hvis man arbejdede eller havde anden tilknytning til B&W, som lå på Holmen.
Gaden xxxx i Kartoffelrækkerne, hvor bødker P. Rasmussen boede og hvor John kom i pleje, var et meget fattigt kvarter.
Ofte boede der flere familier i én lille lejlighed, som i dag er topmoderne rækkehuse for én familie.
John Abraham kom i søværnet i 1891. Her kom han til fjerne egne såsom helt til Australien, som især også på den tid måtte have været en fantastisk oplevelse at komme til.
Men den 24. marts 1893 får han frivilligt landlov. Dette kan muligvis skyldes at han havde fundet en pige, som han ville giftes med. I kirkebogen ved vielsen med Hedvig Fredrika står der nemlig, at vielsen var hans anden. Dette ægteskab har ikke været muligt at spore.

Efter at Hedvig og John nu sammen har fået 3 børn født udenfor ægteskabet,
venter de nu nr. 4. Hvorfor de først bliver gift i 1903 efter 3. barn kan måske være (og det er kun gætteri) at han havde problemer med at blive skilt?.
Men parret når at få ialt 7 børn sammen. Man kan af kirkebøgerne læse at livet
ikke altid har været en dans på roser.
De to første børn de fik sammen, Emilie og Peter Villiam får mange efterkommere,
hvor alle bor i Danmark.
De tre næste børn dør alle, inden de når en alder af 1 år. Man kan godt forestille
sig, at selv om det var “hverdagskost” at miste børn i begyndelsen af århundrede-
skiftet, så må dét at miste have haft stor påvirkning på især kvindens liv.
Hedvig og Johan får hurtigt yderligere to sønner, John og Christian.
Disse to sønner har ikke fået så mange efterkommere, men alle lever i Danmark.
Fattigdommen var stor dengang, også for Hedvig og John. I perioder hvor Johan Abraham gik arbejdsløs (kan læses i folketællingerne), måtte Hedvig ud og vaske for private familier, der boede på Dosseringen på Østerbro.
Når John havde arbejde, cyklede han til de steder rundt om i byen, hvor han kunne
få job. Han arbejdede bl.a. som jord/betonarbejder i en periode.
55Foto: Hedvig og børnene, nogle år efter John Abrahams død.
Drengen med knæbukserne er muligvis Otto Ragnar.

 

 

 

 

 

 

rin-13 Begravelsprotokol for Johan Abraham PetersonFoto: Dødsprotokol fra Københavns Rådhus Stadsarkiv, efter Johan Abraham. Her kan læses hvad gravstedet kostede samt hvad de tog for at ringe med klokkerne.

 

 

 

 

 

 

Desværre når John Abraham ikke at opleve sine børn blive store, for den 9.maj 1912 dør han af tuberkulose på Øresundshospitalet.
Han bliver begravet fra Sønder Kapel i Fredens sogn på Vestre Kirkegård 17. maj 1912. Han blev kun 38 år gammel.

Ud fra regnskabet for begravelsen kan man læse, at det kostede 30 kr for jorden/(gravstedet).
Gravens gravning kostede 7.50 kr, Kapellet 4 kr og Klokker 50 øre.

Ved skiftet efter John Abraham den 15. maj 1912, fortæller Fru Baadsgaardog Fru Sørensen i Nr. 317, at han har efterladt nogle værdiløse effekter og kontanter svarende til 3 kroner og 25 øre. De fortæller også, at John Abrahamhavde logi hos enke Boztholian Lorentzen, som boede Lille Blegdamsvej 17 st.
Hos hende havde han efterladt en ruf med værdiløse effekter, som hun, mens afdøde lå på hospitalet, havde udleveret til hans børn, som boede i Hedemannsgade 3 st.

Hedvig blev således enke i en tidlig alder af 41 år gammel. Det viser sig ved nærmere eftersyn i begravelsesprotokollen for John Abraham, at parret var i separation, deraf forklaringen på hvorfor han boede i logi. Hvad kan være hændt?

Rin-14 Hedvig Fredrika Bergendorff og rinHedvig Fredrika ender sine dage i Hedemannsgade på Østerbro den 30. november 1944.
Mens hun passer og bader sit barnebarn Bente, falder Hedvig sammen af en blodprop. Hedvig findes senere på aften død af søsteren Alma.
Mine fastre kunne fortælle at Hedvig var en skrap dame, som de kun sjældent havde besøgt.
Men hun var god til at lave gule ærter, som de hver fik 25 øre for at spise op. 

Hedvig blev begravet den 6. december 1944 fra Søndre kapel kl. 13.00 på Vestre kirkegård. Begravelsen blev forrettet af Pastor Charles Nielsen. Gravstedets nummer var 5-1-87 II kl.gl.

 

 

I skiftet efter Hedvig bliver det fortalt at hun var frasepareret, men ikke anmeldt som enke. Hedvig Fredrikke Bergendorff Peterson, født Bergendorff, blev 73 år gammel.
Hun boede i Hedemannsgade 3A og efterlod sig kun noget gangtøj. Sønnen Brændselsafbærer John Peterson boende i Rantzausgade 8, 2. sal forklarede, at afdøde kvinde ikke efterlader sig mere end 200 kr. samt et andet beløb på 150 kroner, hvor alt er blevet brugt til begravelsesomkostninger. Dog er der brugt 125 kr. ekstra til begravelsen.

 
Rin-14 Hedvig Fredrika Bergendorff og rinFoto: Hedvig Fredrika Bergendorff og søsteren Alma Märta Rebecka Bergendorff

 

 

 

 

 

 

Andre billeder af Hedvig Fredrika Bergendorff ( A, B, C og D )

76mrin-3 Hedvig Fredrika Bergendorff med siMRIN-4BaX87

A: Hedvig som nr. 3 fra venstre omgivet af børn og svigerbørn
B: Hedvig som nr. 4 fra venstre omgivet af børn og søster Alma
C: Hedvig som nr. 1 fra Venstre med broderen Thure Waldemar og den lille Gösta som er Thures barnebarn.
D: Hedvig Fredrika Bergendorff’s 70 års fødselsdag. (læg mærke til hånden bag blomsteropsatsen).
Har du kommentarer til overstående eller historier om parret og deres børn og efterkommere, må du meget gerne skrive til janhb@mail.danbbs.dk