Jöns Emanuel Bergendorff (1833-1909)

JonsaFødt: 21. februar 1833 i Tving, Blekinge län, Sverige
Døbt: 1. marts 1833 Tving, Blekinge län, Sverige
Død : 14. marts 1909 Måstad, Tving, Blekinge län, Sverige
Begravet: Tving, Blekinge län, Sverige

Stilling: Guld- og Sølvsmed i Tving

Fader: Guld- og Sølvsmed Gustaf Bergendorff
Moder: Fredrika Dorothea Estberg

Ægtefælle: Christine Håkonsdotter Viet: 10. november 1865 Tving, Blekinge län, Sverige
Børn: Vilhelmine Charlotte Bergendorff Født: 25. oktober 1867, Västra Berg, Tving, Blekinge län, Sverige
Stationsinspektör Gustav Bergendorff Født: 4. august 1870, Västa Berg, Tving, Blekinge län, Sverige

Noter:
Jöns Emanuel blev døbt 1. Marts 1833, hans dåbsvidner var herr Hovrätts Comissarie Anders Brunbergs fru Fredrika Dorothea Böhme, som bar barnet til dåb.
Medvidner var Her Hufrättscomissarie Anders Brunberg, Herr Kronolänsman Haqvin Carlsson, Jægermester Carl Johan Lindblom samt Mamsellerna Helena Jönsson og Sophia Brunberg, alle fra Tving.

Det var d. 1. november 1865, da guld og sølvsmeden Jöns Emanuel Bergendorff født 1833 skulle indgå ægteskab med Christina Håkonsdotter født 1825. Der var ingen, der protesterede over at de skulle giftes og hustruens fader Håkan Wulff havde indleveret skriftlig samtykke til ægteskabet og vielsen blev foretaget d. 10. november 1865 i Tving Kirke i Blekinge län i Sverige.

Rin-30bBag bakken eller den høje bakke i Berga lå Jösse (Jöns) Bergendorffs lille “stuga”. Jösse var lille af vækst og sin “torpakrans” og alt for lange bukser, som slog ham om benen når han gik. Han var Tvings Guld- og Sølvsmed, juvelér og urmager. Hans arbejdsbord var i mange år anbragt over en affaldstønde. Jöns havde en evne hvor hver ting var til sin tid og allerede før århundreskiftet havde han sine ting klar. Han havde pristop for sine reparationer – aldrig tog han mere en 5 øre for mindre reparationer såsom reparation af ringe, kæder og lign. En fuldstændig rengøring af et lommeur kostede 25 øre og for det allermest kvalificerede arbejde kunne han begære en krone. Nok hændte det for ham som for andre urmagere at han fik et tandhjul indleveret, der var helt itu, men også dette kunne han reparere og resultatet blev at uret gik endnu bedre end før reparationen.

Jonsb
Motiv fra Tving i 1920érne.

I 1800-tallet lå til højre Jösse Bergendorffs “stuga”.

 

Jöns Bergendorff var en ærlig sjæl. Og kapitalisten kunne trygt aflevere sine kontanter og bankbøger ved forekommende “Stadsärenden”. Man kunne være sikker på at han ikke ville drikke pengene op. De såkaldte
“Stadskörarne” dvs. bønder og lignende, som var på vej til et eller andet sted, tog altid ophold hos Jösse for at fortære deres medbragte smörgåsar og drikkevarer. Urmageren/Guldsmeden blev naturligvis også budt på brændevin og han tog også imod flasken, når den blev rakt frem, men man må ikke tro han straks satte den for munden. Han havde nemlig karakter som det hedder og sparede hovedparten til andre tider.

Det mest ejendommelige var at han var bange for heste. Engang blev han bedt om at se efter “Kyrkovärdens” (præstens) gamle krikke, mens ejeren selv gik ind i landhandlen. Lidt efter stak Jösse hovedet ind genenm døren og sagde:

“Märra språn, kökvären!”
“Språng hon?” skrek kyrkvärden.
“Ja men gjore hon så, å de sista jag så å’ma var när mjölkspännena floj i åen ner ve kvarnen.”

Men det kan nævnes at Bergendorff ellers var god ved dyrene og bestemt sin kat holdt han meget af (se billede øverst).

Af andre noter kan nævnes at Jöns Bergendorff i Tving var fadder til Alfred født 22. februar 1865 i Tving, som søn av Nils Månsson och Elin Nilsdotter i Tving.

Christine døde 21. december 1881 af tarmslyng. Jöns forblev enkemand resten af sit liv. Jösse døde i 1909 kun tre måneder før broderen Otto Ferdinand Bergendorff. Jöns Emanuel Bergendorff blev 76 år gammel og 24 dage.

Jöns Emanuel Bergendorff og Christine Håkansdotter har helt sikkert fået mange efterkommere, men desværre er det kun lykkedes at finde en håndfuld af dem.

Skulle du være én af disse efterkommere må du meget gerne kontakte os på
janhb@mail.danbbs.dk